|  |
Magasinet Jysk Fodbold har et stort tema om kunstgræs i december-udgaven, der er lige på
trapperne. Foto: Henrik Bjerregrav | |
De klubber, der har anskaffet sig en kunstgræsbane, er alle meget enige om, at det er positivt for klubben med deres helårsbane. Men det kan være en dyr fornøjelse at anskaffe sig en kunstgræsbane. Specielt hvis ikke klubben har gjort sit forarbejde grundigt nok.
I Viborg byggede de f.eks. banen tæt ved et boligkvarter, og i OB lagde de maskinhuset, der huser vedligeholdelses-maskinerne, på et for sumpet underlag. Det har betydet, at begge klubber har haft store ekstraudgifter.
- Der kommer hele tiden nye baner til, så der vil helt sikkert også komme flere faldgruber til. Vi må bare være gode til at lære af hinandens erfaringer, siger JBU’s rådgiver om kunstgræs, Jens Christensen.
Det er blot en af mange artikler om kunstgræs i magasinet. Du kan også læse om hvad en kunstgræsbane koster, hvordan Hirtshals uden støtte fra DBU eller kommunen finansierede sin bane, se en oversigt over kunstgræsbaner i Jylland, læse hvad spillere for første gang på kunstgræs synes om underlaget og meget mere.
Håndfast ledelse
Udover det store tema med kunstgræs, så er der også en lang række spændende historier ude fra de jyske klubber.
I Esbjerg-klubben Kvaglund IF var de i august ude for en kedelig episode. Tre af klubbens spillere overfaldt en modspiller under en serie 4-kamp, hvilket medførte et regulært stormvejr for klubben. Klubbens ledelse reagerede konsekvent ved at eksludere de tre spillere fra klubben, selv om de godt var klar over, at ikke alle ville synes om håndteringen.
- Der har vi en nul-tolerance, og det skal man vide, hvis man vil være fodboldspiller i Kvaglund IF. Hvis man ikke kan indordne sig under de betingelser, så kommer man ikke til at spille i vores trøje, siger formand i klubben, Claus Berg.
Du kan læse alle artiklerne om kunstgræs, om Kvaglund IF med kvalerne samt meget mere i det nye nummer af Jysk Fodbold, der kan downloades her som PDF-dokument.
Her er en oversigt over alle historierne i denne udgave af magasinet:
- Klubber kridter kunstgræsbanen
- Hvad koster en kunstgræsbane?
- Klubberne vil have helårsbaner
- Oversigt over kunstgræsbaner i Jylland
- Spilleres første møde med kunstgræs
- Hirtshals gik nye veje for at få en kunstgræsbane
- Kunstgræsbanens faldgruber
- Kunstgræs Vs. græsbaner
- Er kunstgræsbaner fremtiden?
- Målrettet fokus på børn og unge
- Når fodbold bliver en livslang glæde
- En konsekvent strategi
- Vejle Boldklub: Danmarks smukkeste anlæg
Bestil Jysk Fodbold som print-udgave
Hvis du ikke allerede modtager bladet på tryk, kan det derfor være en god idé at tegne abonnement på den trykte udgave af Jysk Fodbold.
Det koster kun 125 kroner inklusiv moms for 12 måneder (seks udgaver). Hvis du er interesseret, kan du kontakte os på Jysk Fodbold på mail
bobg@jbu.dbu.dk
Det første Jysk Fodbold-magasin i 2011 udkommer medio februar.