Nyt fra Seniorafdelingen

Vi er nu kommet godt i gang med turneringen, og det går forrygende. Hvert af vore 4 seniorhold har hidtil spillet 3 kampe, og af disse i alt 12 opgør er det blevet til 10 sejre, én uafgjort (serie 3) og ét nederlag (serie 1). Det betyder, at alle hold er placeret i toppen af deres respektive rækker.

Vi er rigtig mange spillere i denne sæson ? 70-90 spillere, heraf 11-12 overskydende ynglinge. Vi har derfor ansøgt om at få endnu et serie 6 hold tilmeldt. Vi er af JBU sat på venteliste, så hvis nogen trækker sig, står vi klar til at tage over.

Det er særdeles glædeligt med de mange spillere. Ikke mindst de mange nyoprykkede ynglinge tæller godt med her. Det har også betydet, at vi som håbet har kunnet træne i 2 grupper med et fint antal hvert sted ? ofte mere end 30 fremmødte i alt. Også den frie mandagstræning har været fint besøgt med op mod 20 fremmødte, nogle gange endnu flere.

Som sagt er vi meget glade for de mange helt unge spillere, som lige er rykket op som seniorer. Èn ting har jeg dog ikke kunnet undgå at bemærke i år, og her skiller gruppen sig altså ud i forhold til de årgange, der tidligere er rykket op, naturligvis med enkelte undtagelser. Rigtig mange af disse spillere har endog meget svært ved at få skole, lektier, fritidsarbejde og træning til at hænge ordentligt sammen. De føler, de har mere travlt end de tidligere årgange, der er rykket op. Det har betydet, at presset på vore to bedste seniorhold fra disse spillere har været mindre massivt, end det deres fodboldmæssige kunnen egentlig berettiger til.

Hvis det absolut er så nødvendigt med alt det fritidsarbejde, er der mange af disse spillere, der skal blive lidt bedre til at få koordineret deres vagter på tankstationer, færger osv. med træning og kamp. Jeg siger dette, fordi det står mig lysende klart, at der blandt disse spillere er adskillige, som kunne presse sig på til både serie 1 og 3, men de er bare mindre stabile til træning/kamp end deres lidt ældre kammerater, og så er konkurrencen altså så hård, at man får svært ved at bevæge sig opad på holdene. Måske skal man også lige vænne sig til, at det her og nu nok har en lidt mere mærkbar konsekvens ikke at være til træning, end det har været tilfældet i mange af ungdomsårene. Man skal dog ikke misforstå mit budskab. Vi er overordentligt glade for at se disse spillere på serie 5 og 6. Mange har bare større muligheder, hvis deres prioritering af fodbolden bliver lidt højere.

Vores nye fysioterapeut, Henrik Møller, har været en fantastisk fornyelse for vores afdeling. Henrik har bestemt haft nok at lave. Spillerne er meget glade for Henriks arbejde, og de føler virkelig, at der bliver taget hånd om dem på en faglig kompetent måde, når de døjer med skader. Klubben har nu bl.a. fået anskaffet sig et ultralydsapparat, så vi internt i klubben kan give behandlinger hermed. Som en spiller spontant sagde til mig: ?Det er jo næsten som i professionelle klubber?.

Udover turneringen, som jeg omtalte i indledningen, har vi jo også deltaget i landspokalturneringen ? Ekstrabladet Cup ? og U21-turneringen. For andet år i træk havde vi kvalificeret os til DBU-runderne. Sidste år mødte vi som bekendt her Viborg FF fra 1. division i første runde, hvor det blev til et nederlag på 0-3. Modstanderen i årets første DBU-runde var lidt mindre prominent, idet vi trak Birkelse, som vi også møder i turneringen. Det blev til en sejr på 3-1 på Hirtshals Stadion, og vi var nu klar til 2. DBU-runde. Hermed tangerede vi klubrekorden, som ?Nubbi? hævder stammede tilbage fra 1973, hvor man mødte Roskilde. Opad hatten trak vi nu Skive IK, der på lodtrækningstidspunktet lå nr. 1 i 1. division med sejre i deres 2 første kampe.

Vi opstillede os 2 konkrete mål for kampen:

1. Vi skulle score.
2. Vi skulle have et bedre resultat end sidste års nederlag på 0-3.

Alt herudover ville være helt fantastisk.

Resultatet 2-4 betød, at vi opfyldte begge vore målsætninger med kampen. Faktisk var det sådan, at vi, hvad angår chancer, spillede lige op med Skive, idet vi hver havde 7 chancer. Skive var dog ikke overraskende mere skarpe end os. Vi havde bl.a. et forsøg på overliggeren og 2 friløbere, som vi ikke fik udnyttet. Alligevel står jeg tilbage med en følelse af stolthed. Tænk sig, at vi har et hold, der i den grad kan presse et hold fra toppen af 1. division og med det nødvendige held, kunne vi faktisk have skabt sensationen. Mange af vore unge spillere kan nu se tilbage på 2 gange indenfor et år at have krydset klinger med et hold fra 1. division i en betydende kamp. Udover John Dyrring og Thomas Dalgaard stillede Skive faktisk med 9 spillere som fredagen forinden havde tabt sæsonens eneste kamp med 2-3 i Viborg i overværelse af over 3.000 tilskuere!!!

U21-turneringen er desværre blevet noget amputeret i år. For det første var vi kommet i en pulje med blot 4 hold. Siden trak ét af holdene sig. Det betyder, at vi blot får 2 kampe. Af disse har vi spillet og tabt den første med 1-3 til Asaa. Det hører dog med, at vi til denne kamp sparede 4 førsteholdsspillere, da førsteholdet skulle i kamp 2 dage senere. Vi har dog stadigvæk muligheden for at vinde rækken og dermed kvalificere os til forårets B-række, idet Asaa tabte deres første kamp 0-6 til Jammerbugt FCA. Det betyder, at vi skal score 5 mål og vinde med mindst 4 mål mod Jammerbugt FCA for at sikre os puljesejren på bedste målscore. I stærkeste opstilling mener jeg dog ikke, at dette skulle være helt umuligt. Dog er det træls, at vi skal spille begge vore kampe ude, som følge af udtrækningen af det hold, vi skulle have mødt hjemme. I forvejen var vi jo et af de hold, der var sat til 2 ude- og kun en enkelt hjemmekamp.

Troels Gaardbo, cheftræner