top of page
  • Forfatters billedeadmin

WAGNER ny tøjleverandør hos HB


Det er med stor glæde og tilfredshed, at Hirtshals Boldklub kan annoncere lokale WAGNER Hirtshals som ny tøjsponsor i klubben. Dette betyder dog ikke, at klubbens medlemmer fremover kun skal spille i herretøj, da WAGNER også leverer alt i sportstøj. I samarbejdet vil WAGNER levere spille- og træningsbeklædning fra vores nuværende tøjleverandør, Hummel, hvorfor overgangen bliver helt gnidningsfri for både klub og medlemmer.


Ejer Rene Skjoldager og Tommy står allerede nu klar til at servicere vores medlemmer på bedste vis, hvad enten man søger tøj til Hirtshals Boldklub, Team Horne Hirtshals eller Team Tornby Horne Hirtshals. Blækket er knap nok tørt fra vores aftale, så når Rene begynder at få varer i butikken, vil vi løbende annoncere for produkterne.


Hirtshals Boldklubs populære 100-års kollektion kører naturligvis videre i 2021, og denne kan ligeledes bestilles og købes hos WAGNER i gågaden.


Vi ser frem til et rigtigt godt samarbejde med den lokale partner!


/Bestyrelsen

bottom of page